Konstruktioner
- certificeret rådgivning

Bygningens sikkerhed og stabilitet

Konstruktioners sikkerhed og stabilitet er afgørende i både nybyggeri, ombygninger og renoveringsprojekter. Med certificerede statikere in-house kan sbs rådgivning a/s sikre jer, at projekter lever op til gældende lovgivning og de højeste faglige standarder inden for statik og bærende konstruktioner.

Tærede bærejern, råd og svamp og brandskader

sbs rådgivning udfører statiske vurderinger, beregninger og dokumentation for jer i både mindre og komplekse projekter. Vores rådgivning omfatter blandt andet ændringer i bærende konstruktioner, herunder etablering af nye åbninger i vægge, nye tagkonstruktioner, etablering af tagboliger, forstærkninger af fundamenter, afhjælpning af tærede bærejern i karnapper, altaner og kælderdæk m.v.  

I forbindelse med råd- og svampeskader eller skader opstået som følge af brand bistår sbs rådgivning a/s med specialiseret rådgivning for vurdering af skadesomfang, restbæreevne og afklaring af konkrete byggetekniske løsninger.

Konstruktionsforhold og myndighedskrav

Ved at integrere statik tidligt i projektforløbet skaber sbs rådgivning a/s rentable løsninger, der understøtter jeres projekts arkitektoniske, funktionelle og økonomiske mål. Med en certificeret statiker som en del af rådgiverteamet får I én samlet og kompetent samarbejdspartner gennem hele processen, fra analyse og projektering til udførelse og dokumentation.

For at komme i kontakt med en af vores certificerede statikere, kan du kontakte os på mail eller telefon her.